Madagssisk livsglæde til Lindholm

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Niels Grymer var blandt andet gæstelærer på den lokale præsteskole. Foto: Privatfoto

Det er alt andet end støvet og sort skole, når missionærer rejser ud for et af de folkekirkelige missionsselskaber.

Fredag den 7. oktober kl. 19.00 øser Ida og Niels Grymer fra Nørresundby i Løvvangens Kirkecenter af deres spændende historier og oplevelser fra Fianarantsoa i Madagaskar, hvor parret arbejdede et år under Danmission. Ida underviste kvinderne, og arbejdede i den lokale børnehave, mens Niels fungerede som gæstelærer på præsteskolen.

Foredraget handler blandt andet om den hastigt voksende kirke i Madagaskar, der er et af verdens fattigste lande; om gudstjenester, der snildt kan vare fire timer; om menigheder, der synger, så bliktaget bølger; om kvindernes sult efter at lære; og om en kirke, hvor avanceret computerbaseret undervisning går hånd i hånd med dynamisk vækkelse. Og så om at være præst for alt for mange kirker til en løn, der selv efter madagassiske forhold er yderst sparsom.

Niels Grymer blev oprindeligt uddannet som journalist på Mors, men skiftede midt i 70’erne retning og uddannede sig til cand.theol. fra Aarhus Universitet. I 1979 blev han ansat som præst ved Hans Egedes Kirke i Aalborg, inden han i 1985 skiftede embede til Brædstrup og Føvling Sogne, hvor han var i 12 år. I 1997 kom han til Margrethekirken i Aalborg, hvor han har gjort tjeneste indtil 2014. I dag er han ansat i Sulsted Sogn.

- Madagaskar er ganske anderledes, fortæller Ida Grymer.

- Jeg husker, hvordan vi en søndag morgen gik på en øde landevej sydvest for byen Ambalavao. Vi var på vej til kirke. Trafikken var sparsom; kun en bil i ny og næ og så en oksetrukket kærre.

- Vi behøver ikke skynde os, sagde vores madagassiske følgesvend. - Gudstjenesten begynder ikke, før vi kommer.

- Da vi endelig ankom til kirken, oplevede vi, hvordan liturgien (rækkefølgen i gudstjenesten) næsten er som i Danmark, men alt er alligevel anderledes. Murene skaller, bænkene er simple og uden ryglæn. Men menigheden er med, synger af et helt hjerte, og læser med i Bibelen, når der læses op.

Under det tre måneder lange ophold i Madagaskar kom Ida og Niels Grymer helt tæt på de lokale. Efter gudstjenesten blev parret inviteret hjem til, hvad der svarer til menighedsrådsformanden.

- Der fik vi en gave: To flettede måtter og en levende hane, griner Ida Grymer. - Da vi kom hjem, mødte vi vores nabo uden for huset. Vi gav ham hanen, og foreslog, at vi kunne deles om den.

- Men få timer senere kom vores nabos kone ind til os med vores del af hanen; tilberedt og stegt, vel at mærke. Syngende rumsterede hun i vores køkken, inden hun kort tid efter serverede et dejligt måltid for os: Hane med masser af ris - for ris skal der til på Madagaskar; både morgen, middag og aften - og dertil en frisk salat, smiler Ida Grymer.

Foredraget foregår i Løvvangens Kirkecenter, Strubjerg 167 7. oktober kl. 19. Men allerede fra kl. 18 kan man være med til fællesspisningen. Det koster 40 kroner, som betales på aftenen. Om menuen også her er hane med ris, melder historien endnu intet om, men tilmelding er nødvendig til Kirkekontoret på tlf. 98 17 24 32.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst