Madonna til Horsens

Superstjernen Madonna starter ny koncertturne i maj og stopper kun ét sted i Norden. Det bliver i Horsens.

Det blev mandag bekræftet, at superstjernen Madonna giver koncert i Forum Horsens den 24. august. Det er første gang, at den amerikanske popstjerne optræder på dansk grund. Madonna, hendes musikere og dansere er i gang med at øve til den nye koncertturne, "Confessions Tour", der har premiere i Los Angeles den 21. maj. Derefter fortsætter hun rundt i USA, Canada, Europa og Japan. Horsens er eneste stop i Norden på turen. Madonnas seneste album, "Confessions on a Dance Floor", gik direkte ind på førstepladsen på hitlisten i 29 lande. Billetsalget til koncerten starter den 22. april. kl. 9.30 fra Horsens Ny Teaters Billetsalg, Fona-butikkerne og på nettet via Billetlugen. /ritzau/

Forsiden