Madpakken kan muntres op

At smøre madpakker kan være en utaknemmelig opgave. Men små fif og en smule planlægning kan gøre det sure slid lidt mindre surt. For eksempel kan man få madpakketips direkte i mailboksen

Det er sen aften eller tidlig morgen, og køkkenbordet flyder med brød og pålæg. En slatten dusk purløg hænger med hovedet. Tomaten har kendt bedre dage. Og man har glemt at købe lige præcis den leverpostej, ungerne elsker højest. - At smøre madpakker kan være en utaknemmelig opgave. Man står aftenen før eller tidligt om morgenen og smører dem under tidspres. Samtidig med, at man skal gætte, hvad ens barn nu har lyst til at spise. Mange sætter en ære i at smøre en ordentlig og sund madpakke til deres børn, men man løber ofte sur i den. Og de dage, hvor man synes, man har gjort det rigtigt godt, risikerer man endda at få en næsten uspist madpakke tilbage. Det var alligevel ikke det, barnet brød sig om, siger Gitte Laub Hansen, fuldmægtig i Forbrugerinformation og en af drivkræfterne bag den service, der skal gøre det lidt nemmere - og forhåbentlig også sjovere - at smøre den daglige pakke. Sammen med Kræftens Bekæmpelse leverer Forbrugerinformation via www.madpakkeservice.dk inspiration og opskrifter, der kan friske indholdet i madkasserne op. Ideen er at gøre madpakken til et af dagens højdepunkter og at variere indholdet i den, så det ikke altid er de samme fire klapper med spegepølse, leverpostej, makrel i tomat og figenpålæg, der kigger op gennem pergamentpapiret. På madpakkeservice.dk er der ud over ideer til eksempelvis pasta med fuld skrue og fiskefrikadeller med gulerodssalat ideer til mellemmåltider og fritkvarterer. Også mellemmåltiderne er bygget op om "mere frugt og grønt", men både her og i den "store" madpakke er variationsmulighederne næsten uendelig. Bananmos - Det har stor indflydelse på vores trivsel og koncentrationsevne, at vi får et ordentligt måltid midt på dagen. Men desværre ender man ofte med de samme madder hver dag. Det behøver, der ikke være noget galt i, og der er heller ingen grund til at få dårlig samvittighed, hvis man sender sine unger af sted med det hver dag, fordi det er det, de bedst kan lide lige nu. Men man må godt udfordre dem indimellem. Selv om der ofte er en vis konservatisme på spil, så bør forældrene også tilbyde deres børn noget nyt indimellem. Gjorde vi ikke det, ville vores konfirmationsbørn jo fortsat spise bananmos, siger Gitte Laub Hansen. Hun foreslår, at man for eksempel starter introduktionen af de nye madvarer og smagsindtryk over weekendfrokosten. Her er der ro og fred omkring måltidet, og så kan man måske bedre lokkes til at smage på det nye. I skolen giver uro og korte frikvarterer ikke megen ro til at fordybe sig i nye smagsoplevelser. Tiden er ofte knap, men mange børn har faktisk brug for længere tid til at spise. Snakkehovederne har især svært ved at nå gennem alle madderne, men spisefrikvarteret er kort og måltidet lavt prioriteret. - Som voksne har vi lært, at det må tage 29 minutter at spise sin frokost. Disciplineringen starter allerede i skolen. Det er ærgerligt, at det går så stærkt, og at tid til at spise er så lavt prioriteret i skolen, siger Gitte Laub Hansen og peger på både den generelle glæde ved at spise god mad i rette tempo og undersøgelser, der viser, at jo bedre man er til at smage på nye ting, jo mere varieret vil kostvanerne også blive. - Hvis børn bare insisterer på leverpostej i en periode, er det ok at give den med, men ofte kommer børnene jo selv på et tidspunkt og kan pludselig ikke døje lige præcis det mere. Så er det godt at have nogle ideer, siger Gitte Laub Hansen, erkender, at madpakkesmøringen indimellem kan føles som "mission impossible": - Derfor er det også godt at kunne hente inspiration til noget nyt. I stedet for at løbe sur i det, kan ideerne i madpakkeservice sætte gang i gejsten og fantasien.