Børnepasning

Madpakker kan erstattes af færdiglavet mad udefra

Politikerne har ja til forældrebetalte madordninger i børnehaverne

FREDERIKSHAVN:Mandag: Stjerneskud. Tirsdag: Biksemad. Onsdag: Mexicanske pandekager. Torsdag: Lasagne. Fredag: Burgere. Sådan kan menuen fremover lyde i byens børnehavere, hvis vel at mærke institutionernes bestyrelser med forældre og personale er villige til at skifte madpakkerne ud med færdiglavet mad leveret udefra. Og - ikke mindst - hvis forældrene til børnene i børnehaverne er klar til at betale hvad, det koster. Børne- og ungdomsudvalgets politikere har netop sagt ja til de forældrebetalte madordninger i byens børnehaver, og samtidig er ansvaret for hvordan madordningerne i praksis skal fungere lagt ud til de enkelte institutioner. Lovændring Det er en lovændring fra Folketinget, som giver mulighed for madordningerne, hvis formål blandt andet er, at når forældrene ønsker det, og når det kan passes ind med forholdene i den enkelte institution, at udvide grundlaget for, at små børn kan gå god og sund mad, mens de er i dagtilbud. Desuden ønsker Socialministeriet med ændringen, at sikre mulighed for at eksisterende og velfungerende forældreorganiserede madordninger kan fortsætte. Sådanne ordninger findes allerede i Frederikshavn kommune. I dag har forældrene i 15 af kommunens 24 institutioner med børnehavebørn lavet indbyrdes aftaler om frugtordninger, enkelte maddage, servering af eftermiddagsmad eller mælk. Betalingen for disse aftaler ordnes i dag via forældreindsamlinger eller betales ved at forældrene medbringer mad selv. Ingen madpakke Eneste krav fra politisk side ved den nye forældrebetalte madordning er, at maden ikke skal tilberedes i børnehavernes køkkener, da disse ikke opfylder kravene til madlavning i det omfang. Det betyder samtidig, at hvis forældrene er enige om at lave en aftale med et af byens spisesteder om levering af lejlighedsvis eller daglig mad til de små, så er der fra 1. juli ikke længere nogen politiske hindringer. Spørgsmålet er blot, om forældrene er villige til at betale sig fra at smøre madpakker - for så til gengæld at børnene spiser "mad ude fra" i børnehaverne.