Madpornografi præger dansk madkultur

Vi svælger i mad-programmer på tv, men vil ikke betale for selv at lave den samme mad derhjemme. Der er tale om madpornografi, mener ekspert

Brødrene Adam (tv) og James Price deler gerne ud af deres glæde ved og viden om mad på tv. Arkivfoto

Brødrene Adam (tv) og James Price deler gerne ud af deres glæde ved og viden om mad på tv. Arkivfoto

DANMARK: ”Anne-mad”, ”Spise med Price” og ”Det søde liv” er alle eksempler på danske madprogrammer, der er vokset ud af den danske køkkenhavemuld og har indtaget de danske fjernsynsstuer i løbet af de sidste fem år. Men det får langt fra danskerne til at købe mere i supermarkedet. Tværtimod.
Ifølge en optælling, hvor Søndagsavisen har gennemtrevlet en uges tv-programmer i 2007 og sammenholdt med en uges programmer i år, bliver der nu sendt otte gange så mange madprogrammer.
I 2007 var der således fem timers mad-tv om ugen, mens det tal i 2012 var helt oppe på 38 timer. Det skriver Landbrug & Fødevarers netmagasin FoodCulture.dk.
I samme periode har danskerne imidlertid købt færre fødevarer i detailhandlen viser tal fra Danmarks Statistik.
Regnet ud i mængder, altså pr. kg fødevare, købte hver dansker i juli 2012 10,6 pct. færre kg fødevarer sammenlignet med fem år tidligere. Og det tal er ikke udtryk for et stort fald i en enkelt varegruppe.
- Der er ikke sket den store omfordeling på varegrupper i perioden. Der er altså ikke tale om, at folk pludselig køber langt færre mejeriprodukter, langt færre forarbejdede fødevarer eller lign. De grupper er hver især simpelthen faldet ligeså stille over årene. Grundlæggende er de danske forbrugere konservative i deres madvalg, siger Klaus Jørgensen, chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer.

Madlavning ikke i centrum

Det er ikke kun de klassiske madprogrammer, koncentreret om kokken, der tilbereder en ret, som er poppet op på dansk fjernsyn de seneste fem år.
Mere reality-prægede programmer er også kommet til. Eksempler er "Med Kniven for Struben", hvor kokken Bo Bech skal forsøge at rette op på en restaurant, der er i slem fare for at bukke under, eller "Masterchef", hvor kendte danskere konkurrerer om at lave den bedste ret.
Programmer som disse fokuserer mere på et koncept end på selve madlavningen. Af samme grund mener Jesper Lassen, der er lektor på Fødevareøkonomisk Institut, Forbrug, Sundhed og Etik, at man kan tale om en parallelverden imellem, hvad vi ser på fjernsyn og vores dagligdag.

Udlever en drøm gennem fjernsynet

- Hvis man skulle forfølge den her logik med, at flere madprogrammer betyder, at vi bruger flere penge på mad. Så skulle madprogrammerne jo have en reklamemæssig funktion. Jeg tror snarere, der er tale om en form for madpornografi, altså at vi dyrker maden uden nødvendigvis at følge trop ved at spise det, vi ser på fjernsynet. Lidt ligesom at krimier også er voldsomt moderne, men det betyder ikke, at dem, der læser dem går ud og opklarer mord eller selv begår kriminalitet, siger Jesper Lassen til FoodCulture.dk og pointerer:
- At vi ser de her programmer handler snarere om, at vi igennem dem udlever en drøm om, hvordan vi kan leve vores tid. Vi kunne godt tænke os at se os selv som kokken i nak og æd, overnatte et råt sted, stå op klokken lort og skyde det, der kommer forbi, men det betyder ikke, at vi gør det. Det bliver i stedet en drøm, som vi udlever igennem fjernsynet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.