Madrid-nederlag koster dyrt for Rafael Nadal

Tennisspilleren Rafael Nadal er faldet til syvendepladsen på verdensranglisten. Hans laveste placering i 10 år

Da Rafael Nadal søndag tabte finalen i Madrid Open til skotten Andy Murray, blev det dyrt for den spanske tennisspiller.

Nederlaget og de point til verdensranglisten, som han gik glip af, betyder nemlig, at Nadal er røget helt ned på syvendepladsen på den verdensrangliste, som verdensforbundet ATP har offentliggjort mandag.

Syvendepladsen er Nadals dårligste placering i 10 år.

Novak Djokovic fører fortsat foran Roger Federer og Andy Murray, som med sejren rykkede tæt på andenpladsen.

Andy Murray er inde i en god stime. På Madrids grus besejrede han den nidobbelte French Open-vinder Rafael Nadal med 6-3, 6-2 og den finalesejr gav ham grustitel nummer to i træk. I sidste uge vandt han i München.

Rafael Nadals fald til syvendepladsen var et fald på tre pladser.

Hos kvinderne er Caroline Wozniacki fortsat på femtepladsen. Det er hun i en uændret top-fem med Serena Williams foran Simona Halep, Maria Sharapova, Petra Kvitova og danskeren.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.