Mads Junker skifter til Mechelen

Fodboldspilleren Mads Junker skifter til Mechelen, der også er tæt på Nicklas Pedersen og Thomas Enevoldsen.

Mads Junker skifter til Mechelen

Fodboldspilleren Mads Junker skifter til KV Mechelen i belgisk fodbold.

Det meddeler klubben på sin hjemmeside. Kontrakten er toårig, og Junker skal først gennemgå et lægetjek.

Angriberen, som ikke kom med i den danske EM-trup, skifter transferfrit fra hollandske Roda.

Samtidig har KV Mechelen forhandlet med den hollandske klub Groningen om at overtage danskerne Nicklas Pedersen og Thomas Enevoldsen.

Parterne er blevet enige, men endnu mangler forhandlingerne med spillerne om deres vilkår for at skifte.

Nicklas Pedersen var med det danske landshold til EM, men uden at få spilletid.

/ritzau/