Ishockey

Mads Møller amatør hos White Hawks

Høgene har ikke råd til at skrive kontrakt med den tidligere AaB-back

Mads Møller - her i AaB-trøjen - har nu indgået kontrakt med Frederikshavn. Foto: Torben Hansen.

Mads Møller - her i AaB-trøjen - har nu indgået kontrakt med Frederikshavn. Foto: Torben Hansen.

Den tidligere landsholdsspiller og back i AaB Ishockey, Mads Møller, spiller indtil videre som amatør i Frederikshavn White Hawks, som han har trænet med den seneste måned. - Begge parter er interesserede i et fortsat samarbejde, men her og nu kan vi ikke finde de økonomiske midler til at lave en kontrakt med Mads Møller, lyder meldingen fra Elite Nord Frederikshavn A/S, der er selskabet bag White Hawks. Cheftræner Henrik Christiansen er glad for, at den tidligere AaB-back alligevel fortsætter sine køreture mellem Aalborg Frederikshavn, og han håber, at man snart finder pengene til en kontrakt med den rutinerede back. - Men Mads Møller kan meget vel komme til at indlede turneringen i AL Bank Ligaen om tre uger som amatør hos os, siger høgenes træner. Heller ikke amerikaneren, Yale Lewis, der den seneste måneds tid har spillet for høgene, får en kontrakt, og han er nu rejst tilbage til USA.