Mads: Vi laver for mange fejl

AaB's VM-spiller Mads Christiansen var dybt skuffet efter onsdagens nederlag til AG København.

AaB Håndbold så en overgang ud til at blive det første hold, der kunne besejre håndboldmastodonten AG København, da holdet flere gange i første halvleg førte med fire scoringer. Men det suveræne tophold viste klassen efter pausen, hvor københavnerne scorede fem mål på fem minutter og trak afgørende fra. - Vi skal være rigtig godt tilfredse med vores første halvleg. Vi får gjort alle de ting, vi havde snakket om. Men vi skal til gengæld slet ikke være tilfredse med anden halvleg, for der laver vi alt for mange fejl, siger AaB's VM-spiller Mads Christiansen, der ligesom alle de andre VM-deltagere blev hyldet inden kampen. Hør længere interview med Mads Christiansen her: {{-------------------------------- LYD: 1002 CHRISTIANSEN TID: 00:00 UD : ----------------------------------}}