Madsen er Madsen

"Le New York

Der er spørgsmål her i livet, det er svært at give et rationelt svar på. Findes der en Gud? Er fastfood mad? Er der brug for endnu et Johnny Madsen-album i dansk musik? Hvad sidstnævnte dilemma angår, kan vi starte med at konstatere, at nu er det her. "Le New York" er Madsens første udspil siden "Spidsen af kuglen" i 2007. 10 sange skrevet under inspiration af en rejse til USA, hvor han vistnok egentlig var taget over for at se på kunst - hans tredje store lidenskab ved siden af musik og golf. Hjemme i Danmark hankede han op i drengene fra bandet og drog til Paris for i løbet af 14 dage at indspille hele herligheden i en lejlighed på Montmartre. Deraf den fransk-engelske titel på albummet. Det kunne der være kommet noget nyt og anderledes ud af. Og bevares, der er da smidt noget pedalsteel ind over et par af numrene, og teksterne er fyldt med referencer til de storbyer, Madsen har besøgt i USA, New York, Chicago, Cleveland, etc. Men det lyder nu engang som ... Johnny Madsen. Maskinrummet udgøres igen-igen af Henrik Froms afdæmpede trommespil, Knud Møllers bundsolide guitar og Madsens stemme, der stadig lyder af 60 smøger og en flaske Jack Daniels om dagen. Sønnike, Rasmus Madsen, har produceret, som han gjorde på "Spidsen af kuglen", og han er denne gang længere fremme i bandet, har overtaget flere guitarsoli fra Knud Møller, blandt andet i den afsluttende rock'n roll "Superbowl i Cleveland", og spiller til overflod trommer på titelnummeret. Men det vil være en overdrivelse at påstå, at der af den grund er kommet noget ungdommeligt frisk over udgivelsen. Der er nogle fine simple keyboard-arrangementer på "Vælter forlæns" og "Langt til Europa", og det er egentlig også ok med noget afveksling på guitar-siden. Knud Møller er en gudbenådet guitarist, men hans samarbejde med Madsen har efterhånden udviklet sig til et gammelt ægteskab, hvor det hele godt kan blive lidt forudsigeligt. "Le New York" er i bund og grund endnu en gang Vesterhavs-blues, krydret med Madsens rablende tekstunivers, befolket med ballerinaer, tiggere og en trebenet kat. Svært, hvis ikke umuligt, at fortolke - med mindre man er under indflydelse af et anseligt kvantum alkohol. Så svaret på indledningsspørgsmålet må være, at forstanden siger nej, hjertet siger ja. Madsen er Madsen, og der opstår jævnligt situationer i en mands liv, hvor man bare har brug for en dosis af den gamle vestjyde. Lars Aare lars.aare@nordjyske.dk Johnny Madsen: "Le New York" RecArt Music