MADSEN & MADSEN

29. september 2002 08:00

Anders Lund Madsen: Født 15. oktober 1963 Udannelse: Journalist. Gift med Helle og far til tre døtre. (Påstår selv, at han har fire koner og 26 børn). Kendt fra: Ekstra Bladet, hvor han i flere år var bagsideskribent, diverse TV-programmer og ikke mindst sin berømte (i visse kredse berygtede) og aldeles ikke-sporty dækning af OL. Bil: Mercedes 300 SE fra 1987. Øvrige kendetegn: Sover aldrig mere end fire timer (- Peter siger, at alt over fire timer er det rene pjat!) Mening om nordjyder: - Den holder jeg for mig selv... nej, de er søde. Peter Lund Madsen: Født 31. juli 1960 Uddannelse: Læge og hjerneforsker. Gift med Rinette, far til to børn. Kendt fra: TV-programmerne Hjerne-Madsen. Er med på holdet bag CD'en Hjernesange - 11 sange om hjernen - der udkommer i oktober (Synger dog ikke selv!). Bil: Mercedes fra 1963 (som ifølge Anders ikke har forladt garagen siden slaget om Dybbøl.) Øvrige kendetegn: Ordensmenneske. Bor ryddeligt og kan godt lide at støvsuge. Hader til gengæld at vaske tøj. Mening om nordjyder: - Jeg kommer til at tænke på Thy Øl, som jeg er helt vild med, men den er næsten umulig at købe i København. Den vil vi gerne have til Sjælland!

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...