Mæglere kritiseres for at fortie oplysninger

På to år har Klagenævnet for Ejendomsformidling behandlet fire sager, hvor der har været problemer med mæglere, som ikke fortæller hele sandheden om, hvad der gemmer sig i jorden på den ejendom, de har til salg.

Forurenet grund. ArkivFoto
Forurening 14. april 2006 23:46

På klagenævnets hjemmeside fremgår det, at mæglerne efterfølgende får kritik af nævnet for brud på god mæglerskik. Også selv om formanden for Dansk Ejendomsmæglerforening, Steen Winther-Petersen, flere gange over for sine medlemmer, har indskærpet, at medlemmerne aktivt skal oplyse om forurening på en grund. Også hvis der kun er mistanke om det. - Jeg kan kun sige, at jeg vi ser meget alvorligt på den her slags sager, siger Steen Winther-Petersen. Hvis han får henvendelser fra utilfredse kunder, så ender hans medlemmer i klagenævnet. I juni 2005 blev en københavnsk ejendommen dømt til at betale 15.700 kroner i erstatning til en køber, fordi han ikke havde fortalt, at grunden var forurenet. Køberen fik senere problemer med sin kreditforening, der kun ville belåne 60 procent af ejendommens værdi mod de sædvanlige 80 procent. - Som køber bliver du fanget, fordi du først får at vide i sidste øjeblik at drømmehuset, som du mentalt har forelsket dig i, kan være forurenet. Det kan give problemer med belåningen og du risikerer, at få en pris, dårlig pris, når du skal sælge igen, siger formanden for de danske boligadvoktater, Henrik Høpner.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...