Mæglere og giraf-venner

Mette Nykær, 14, er konfliktmægler på Mou Skole. Hun bruger gerne sit frikvarter på at hjælpe med til, at alle har det godt med hinanden.                          foto: Daniel mikkelsen

Mette Nykær, 14, er konfliktmægler på Mou Skole. Hun bruger gerne sit frikvarter på at hjælpe med til, at alle har det godt med hinanden. foto: Daniel mikkelsen

På Mou Skole er det blevet frikvarter. Endelig. De yngste børn strømmer hujende ud, og går hurtigt i krig på legepladsen. Efter de små trisser en flok større børn i hvide og sorte t-shirts. ”Giraf-ven” eller ”mægler” står der på deres venstre bryst. De har kasketter på hovedet og rager godt op over de andre. Efter få minutter tager giraf-vennerne og mæglerne nogle af de yngre elever i hænderne og går i gang med at lege ”banke-bøf”. Giraf-vennerne har været på kursus i at lege med de små. De holder også øje med, at der ikke er nogen, der går alene. Mæglerne er uddannet i at spotte konflikter blandt de andre elever og gribe ind, hvis nogen får problemer. Ordningen med, at store børn tager sig af de små skal forhindre mobning og er et af Mou Skoles seneste tiltag for at skabe et bedre undervisningsmiljø. - Det er ikke sjovt at gå i skole, hvis man ved, der er nogen, der er sure på én, når man kommer herop, forklarer Kirsten Lindbjerg, 13, om grunden til, at hun har meldt sig til at være mægler i et frikvarter en gang om måneden. I denne pause sker der heldigvis ikke noget, der er så slemt, at mæglerne bliver nødt til at gribe ind. I stedet deltager de i legen sammen med giraf-vennerne. Børn forstår børn Opstår der konflikter, kan de fleste som regel løses med det samme, forklarer Helle Drenth, der er tovholder for trivselsordningen på Mou Skole og ansvarlig for uddannelsen af de unge. En gang imellem er de dog så alvorlige, at klasselæreren, eller en af de fire voksne mæglere, skal inddrages. Så får slagsbrødrene mulighed for at fortælle deres version af, hvad der skete, hvad de tænkte, og hvordan de havde det i situationen. At det som udgangspunkt er børn, der hjælper de andre børn, er en stor fordel, mener Helle Drenth. - Børnene har større forståelse for, hvad det er for nogle konflikter, de andre børn har. De kan tage dem mere alvorligt end vi voksne, fordi det er konflikter på deres niveau, forklarer hun. Hvor de voksne kan have en tendens til at skære igennem, har de ældre elever mere tålmodighed til at lytte. - De ved, hvor træls det kan være og hvor overrendt, man kan føle sig, hvis en voksen kommer og siger, at sådan er det bare, siger Helle Drenth, der betegner ordningen som en succes. De store elever melder sig gerne til at hjælpe de små, og det kan være svært at se, hvem der får mest ud af det. - De vokser med opgaven og føler sig meget vigtige i den sammenhæng. De er noget og gør noget, og det er godt for deres selvværd, at kunne gøre noget for andre, siger Helle Drenth.