Elfenbenskysten

Mæglingsmøde i Elfenbenskysten

ABIDJAN:Den Afrikanske Union (AU) gør endnu et forsøg på at afslutte den politiske krise i Elfenbenskysten på fredelig vis. Mandag aften ankom AU's mægler, den kenyanske premierminister Raila Odinga, til møde med Elfenbenskystens magtfulde mand Laurent Gbagbo, der afviser at trække sig fra præsidentposten. Gbagbo modtog Odinga ved præsidentpaladset i byen Abidjan. Derefter skal AU-udsendingen mødes med Alassane Ouattara, der ifølge afrikanske og vestlige observatører er den egentlige vinder af præsidentvalget i november. Ouattara befinder sig på et af Abidjans hoteller, der er omringet af Gbagbos styrker og beskyttet af både FN's fredsbevarende soldater og tidligere oprørere fra den nordlige del af landet. /ritzau/AFP

Forsiden