Mælk fra en klonet ko?

FØDEVARER:Forleden skulle vi i EU-Parlamentet behandle et forslag om at tillade fødevarer, der stammer fra klonede dyr i EU. Det blev heldigvis et nej. Vi vil ikke have mælk fra en klonet ko eller koteletter fra Dolly på spisebordene i Europa. Men at vi overhovedet diskuterer disse ting, viser, hvor langt vi er kommet. Dyr behandles i dag ikke som levende væsner men som produktionsapparater, hvor det blot gælder om at skaffe så stort udbytte som muligt. Det er trist.