Mænd bliver sure med alderen

Den er god nok, den med sure, gamle mænd

Foto: Claus Søndberg <i>Pressefotograf Claus Søndberg</i>

Foto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

VERDEN:Mon ikke de fleste, i hvert fald kvinder, vil mene, at der er noget om snakken - at mænd bliver mere sure med alderen?

Det er da heller ikke helt forkert, skriver prevention.com, ifølge bt.dk. Konklusionen falder efter offentliggørelsen af en ny undersøgelse, som kan ses i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.

Så ja, mænd bliver mere sure med alderen. Grunden til det er, at når mændenes celler er stressede, og DNA’et er nedslidt, resulterer det i en højere grad af fjendtlighed og pessimisme hos mændene, skriver bt.dk.

Og nej, kvinder bliver ikke ligeså sure som mænd. Dog bliver også deres celler og DNA påvirket, men ikke i samme grad som mænds.

Konklusionen af undersøgelsen falder efter målinger på 333 deltagere. Her viste det sig, at de deltagende mænd blev mest påvirkede i forbindelse med stressende opgaver, mens det var knapt så slemt for kvinder.

Forskerne sammenlignede mænd med korte DNA-strenge med dem, der havde lidt længere strenge, skriver bt.dk. Det viste sig, at dem med korte strenge var 55 procent mere fjendtligt indstillede og 10 procent mindre optimistiske.

Med til det hele hører, at der er ting, som kan gøre cellerne mere stressende - eksempelvis alkohol, cigaretter, manglende motion og for usund kost.

bt.dk skriver, at Andrew Steptoe fra Institute of Epidemiology and Health Care ved University College London fortæller, at tidligere undersøgelser har vist, at sund kost og motion kan gøre celler mindre stressede og måske kan være med til at forlænge DNA’en igen. Om det kan have en effekt på humøret, viser undersøgelsen dog ikke.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.