Retspleje

Mænd med rockerrelationer fængslet

To mænd blev lørdag varetægtsfængslet efter anholdelse ved rockerfest fredag aften.

To mænd med tilknytning til Bandidos er blevet dømt for narkohandel og afpresning i forbindelse med dummebøderne. Arkivfoto

To mænd med tilknytning til Bandidos er blevet dømt for narkohandel og afpresning i forbindelse med dummebøderne. Arkivfoto

De to mænd, som blev anholdt i forbindelse med en Bandidosfest fredag aften i Esbjerg, blev lørdag varetægtsfængslet til 2. marts. Mændene var eftersøgt af Nordjyllands Politi på grund af et røverilignende forsøg i Aalborg for et par uger siden. Personerne mødte sammen med en kvinde op i en kombineret frisør- og tatovørforretning, fordi kvinden ikke var tilfreds med det arbejde, hun havde fået udført i forretningen. Hun havde betalt 6000 kr. men ville have 8000 retur, og ifølge politiet var de to mænd med for at true indehaveren til at udlevere pengene. Kvinden blev anholdt kort efter, mens mændene forsvandt, inden politiet kunne nå at anholde dem. Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre ved retten i Hjørring.