Lokalpolitik

Mænd og koner med kikkert

Borgmesteren åbnede Fuglefestivalen, og nu er det med at holde øjnene åbne

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Borgmes­ter Erik Sø­ren­sen åb­ne­de Fug­le­fe­sti­va­len for­an Det Hvi­de Fyr. foto: Kurt be­ring

SKAGEN:For andet år i træk kan Dansk Ornitologisk Forening Nordjylland og Skagen Fuglestation byde velkommen til Fuglefestival med masser af arrangementer på programmet. Borgmester Erik Sørensen åbnede festivalen, og med et glimt i øjet undskyldte han, at han havde glemt sin kikkert. Rundt omkring borgmesteren stod der en ring af fugleinteresserede, der næsten alle havde en kikkert hængende klar om halsen (eller i rygsækken), hvilket ikke er uden grund. Skagens særlige placering mod nord gør, at området er et eldorado for trækfugle, så en Fuglefestival (17. til 20. maj) er naturligvis oplagt. Undendørs De fleste oplevelser vil i sagens natur foregå udendørs, såsom ringmærkning og aftenture, hvor deltagerne får lejlighed til at høre og se natravnen, men der vil også være mulighed for at gå indenfor i Det Hvide Fyr, hvor der er kunstudstilling med fuglemotiver. Sidste år havde Fuglefestivalen besøg af ikke færre end 3000 mennesker.