Danmark

Mænd overser kræft i huden

Tænker ikke på at de kan havde hud- eller modermærkekræft - og det er farligt

Alt for mange mænd tænker ikke på, at de kan have hud- eller modermærkekæft. Arkivfoto

Alt for mange mænd tænker ikke på, at de kan have hud- eller modermærkekæft. Arkivfoto

DANMARK:”Det har jeg aldrig skænket en tanke”.

Sådan lyder svaret fra næsten hver femte danske mand (17 procent) over 50 år, når spørgsmålet lyder, om de nogensinde tænker over risikoen for at få hud- eller modermærkekræft.

Det skriver Politiken og refererer til en ny undersøgelse blandt mere end 500 mænd over 50 år, som YouGov har lavet for hudplejeproducenten La Roche-Posay i forbindelse med den årlige hud- og modermærkekræftdag Euromelanoma.

- Der er desværre alt for mange, der ikke er bevidste om, at de kan fejle noget i huden og i deres modermærker. Det fylder ikke ret meget i folks bevidsthed, siger overlæge på Herlev Hospital Lisbet Rosenkrantz Hølmich, formand for de danske modermærkekræftlæger i Dansk Melanom Gruppe.

1900 danskere rammes hvert år

Hvert år får mere end 1.900 danskere konstateret modermærkekræft, og antallet har været kraftigt stigende de senere år. Den væsentligste årsag er udsættelse for ultraviolet bestråling som fra sollys og i solarier. Jo ældre man er, jo større risiko er der for at få den potentielt dødelige kræftform. Omkring 250 dør årligt af sygdommen.

Særligt mænd bør tager deres hud og modermærker seriøst, mener Lisbeth Rosenkrantz Hølmich og pointerer, at selvom lidt flere kvinder får modermærkekræft end mænd, så bliver flere kvinder helbredt. Og det har en god forklaring:

- Vores erfaring er, at mænd melder sig senere end kvinder. De er mindre observante på egen krop, mindre forfængelige og tager det ikke så tungt. Ofte er det konen, der til sidst får sendt manden til lægen. Derfor kommer de oftere med alvorligere tumorer, og kræften er mere fremskreden end hos kvinderne, siger hun.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.