Arbejdspladser

Mænd skal ikke tvinges på barsel

Kvinderne må selv lirke fædre til at tage en del af børnepasningen

KØBENHAVN:Regeringen og Dansk Folkeparti vil ikke bruge pisk for at overtale mændene til at tage deres del af byrden med at passe børn, så det bliver lettere for kvinder at få job. Der er brug for at ændre mænds holdninger, men lovgivning dur ikke. Kvinderne må selv presse på, og så må arbejdsgivernes og lønmodtagernes organisationer tage fat ude på arbejdspladserne. Det er holdningen, selv om en undersøgelse baseret på 113.523 danskeres jobsituation i årene efter, at de i 1999 og 2000 blev færdige med deres uddannelse, viser, at nyuddannede kvinder halter efter mændene, når de skal ud og finde sig et job. Alene det, at de er kvinder, kan være nok til at sætte dem bagest i køen, når både private og offentlige arbejdsgivere skal ansætte folk. - Sådan som barselsorloven er skruet sammen, er kvinder en mindre attraktiv arbejdskraft for arbejdsgiverne end mændene. Det er kvinderne, der tager barselsorloven, og som får sygefraværet for de kommende børn, siger Helena Skyt Nielsen, der er lektor på Handelsskolen i Århus og har lavet undersøgelsen for LO's ugebrev A4. En typisk forklaring på forskelsbehandlingen af mænd og kvinder har været, at kvinder vælger uddannelse inden for fag, hvor ledigheden er stor. Men undersøgelsen viser, at det ikke holder stik: ser man på de enkelte uddannelser, kan man se, at kvinder har en større ledighed end mændene i samme branche. Men ligesom lektor Helena Skyt Nielsen mener forskningsprofessor fra Socialforskningsinstituttet Torben Tranæs, at undersøgelsen tyder på, at der sker en diskriminering på arbejdsmarkedet. Denne type forskelsbehandling skyldes, at arbejdsgiveren er usikker på, hvor produktiv en kommende medarbejder er. Og kvinder rammes lige hårdt - uanset om de har børn eller ej: - Selv om kvinden har fået barn under uddannelsen, vil arbejdsgiveren sandsynligvis være bekymret over al den tid, der går med fravær. Har man kun et barn, er chancen for, at der kommer et eller flere børn i den nærmeste fremtid, meget stor. Og det er de færreste arbejdsgivere, der ansætter en medarbejder, som de ved er på vippen til en længere orlov, siger Torben Tranæs. Helena Skyt Nielsen mener, at den mest oplagte måde at bryde mønstret på, er at ændre barselsreglerne. I dag er det kvinderne, der tager 95 procent af barselsorloven. Men det vil regeringspartierne og Dansk Folkeparti, der råder over et flertal i Folketinget, ikke gøre. - Jeg tror, at den nye fleksible barselsorlov betyder, at det bliver mere attraktivt for mændene at gøre brug af den. Vi vil ikke piske mændene til at tage et vist antal måneder, for hver familie har forskellige muligheder og behov. Det er et spørgsmål, arbejdsmarkedets parter må tage hånd om, for det er først og fremmest ude på arbejdspladsen, der kan laves om på tingene, siger Venstres arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg. Samme holdning har den konservative socialordfører Charlotte Dyremose. - Selvfølgelig skal man ikke tvinge familierne til at indrette deres liv på den måde, som det offentlige synes er rigtig. De må kunne indrette sig, som det passer den enkelte familie. Og jeg bryder mig ikke om, at den store stærke stat skal bestemme, hvordan familien skal indrette sig, siger hun. Charlotte Dyremose peger på, at der er andre muligheder for at påvirke udviklingen. Det kan f.eks. blive aktuelt at ændre den økonomiske byrde ved barselsorloven bedre. Derfor er hun tilfreds med, at et flertal uden om regeringen har pålagt den at fremlægge en analyse af, hvordan en barselsfond kan fungere. En barselsfond kan udligne byrden ved barselsorloven mellem virksomheder med skæv kønsfordeling. Louise Frevert, der er ligestillingsordfører i Dansk Folkeparti, vil heller ikke tvinge mændene på barselsorlov. - Man kan ikke lovgive om holdninger. Det er et holdningsspørgsmål, som kvinderne selv må være med til at ændre. Arbejdsgiverne må påvirkes så meget af kvindernes styrke og argumentation, at de ændrer deres holdning. Hvis vi går ind med lovgivning, laver vi kønskvotering, og det bryder vi os ikke om, siger Louise Frevert. Kristeligt Folkepartis ligestillingsordfører Bodil Kornbek er villig til at se på en tvungen fædrekvote, hvis ikke der sker forbedringer på anden vis, ligesom en central barselsfond ville gøre det mindre risikofyldt for en virksomhed at ansætte en ung kvinde. /ritzau/