Mænd stak af fra uheld på motorvejen

Pløjede ind i autoværnet og forsvandt

Foto: Torben Hansen 
Aalborg
Genrefotos POLITI
Pressefotograf Torben Hansen <i>Foto: Torben Hansen</i>

Foto: Torben Hansen Aalborg Genrefotos POLITI Pressefotograf Torben Hansen Foto: Torben Hansen

I de tidlige morgentimer søndag kørte en bilist ind i autoværnet på motorvej E45 ved Sæby. Ved uheldet væltede bilen rundt og spærrede praktisk taget motorvejen, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Per Jørgensen.

Bilen var temmelig medtaget efter uheldet, som politiet bliver gjort opmærksom på klokken 6.05.
- Der ligger olie på vejen og karrosseridele over det hele, siger vagtchefen.

Ingen i bilen

Men da politiet når frem til uheldsstedet får de sig en overraskelse. Der er nemlig ikke spor af personer i bilen.

- En gårdejer fra en nærliggende gård fortæller dog, at han har set to personer gå derfra. Selv om vi søger efter dem med hunde, forsvinder de, siger vagtchefen.
Politiet har fundet frem til, hvem der ejer den forulykkede bil. Han har ikke kørekort.
- Så vi har en mistanke om, at han ikke ville møde os. Han kan have været spirituspåvirket, siger Per Jørgensen.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.