Mænd svinger taktstokken

Der er fire mænd for hver kvinde i stort set alle dele af musikbranchen, fastslår ny rapport. Debattør foreslår derfor at indføre kvoter på konservatorierne

Medina, Lis Sørensen, Sanne Salomonsen, Anne Linnet, Tina Dickow. Det kræver ikke de store hovedbrud at finde kvindelige stjerner på den danske musikhimmel. Alligevel er det mændene, der suverænt fylder mest, nærmest uanset, hvor man kigger hen i branchen. Det konkluderer en ny rapport, som konsulentfirmaet Niras har lavet for musikernes faglige organisationer. - Der er ikke sket nogen udvikling over de sidste ti år. Det er bemærkelsesværdigt og noget, vi bliver nødt til at kigge nærmere på, siger Kristina Holgersen, som er musiker og medlem af styregruppen bag rapporten. Uanset om man kigger på konservatorierne, honorarudbetalingerne, fagforeningerne, de statslige råd, pladeselskaberne, på spillestederne, festivalerne og i musikmedierne er billedet det samme. Mændene er i markant overtal, og mange sted møder man fire mænd for hver kvinde. Den stillestående udvikling står samtidig i kontrast til flere andre kunstformer, hvor kønsfordelingen bliver mere og mere lige. Forfatter og musikdebattør Henrik Marstal mener, at der helt grundlæggende er ting i musikken, der tiltaler drenge mere end piger. - Vi har en kultur, hvor drengene gerne må give lods og fejle og sidde og larme bag trommerne. Pigerne forventes at lave noget, de kan finde ud af, og derfor vælger de måske den klassiske musik, hvor det gælder om at øve sig og kunne tingene, vurderer han. Meget går tabt Både Henrik Marstal og Kristina Holgersen mener dog, at der går noget tabt ved at have en musikbranche, der er så kraftigt domineret af mænd som den danske. - Som det er nu, så fortæller vi groft sagt kun mændenes historier i den rytmiske musik, konstaterer Kristina Holgersen. Blandt de kvinder, der studerer på Musikalsk grundkursus (MGK), er 74 procent beskæftigede med sang. Og ifølge Henrik Marstal forsømmer branchen at vise, at kvinder også kan spille. - Da Prince spillede i Danmark sidste sommer, havde han et band på 7-8 musikere, hvoraf fire var kvinder. Men hvis vi kigger på livebandet hos folk som Thomas Helmig, Nik & Jay eller Rasmus Seebach, er det næsten kun mænd. Og når Prince kan finde en kvindelig dansk bassist (Ida Nielsen, red.), så kan Nik & Jay også, påpeger han. Minister ser med alvor derpå Kulturminister Uffe Elbæk (R) ser med alvor på skævheden i den danske musikbranche, men vil i første omgang lade branchen selv om at løse problemerne. - Vi har sat fokus på problemet i musikhandlingsplanen, som evalueres allerede om et år, og jeg vil have et skarpt blik på det, og holde øje med om vi ser en positiv udvikling, siger ministeren. Han henviser til, at der allerede er taget initiativ til en dansk version af det svensk tiltag Popkollo, som tilbyder musikalske sommerlejre til piger i 12-18-års alderen. Den idé bifalder Henrik Marstal, som dog mener, man bør gå endnu mere drastisk til værks. - Jeg synes, vi skal overveje, om det kunne være en mulighed, at man i en periode på måske tre-fire år lavede kvoter på de videregående musikuddannelser for at få flere kvinder ind, siger musikdebattøren. Et sådant system skal dog komme fra konservatorierne selv, fastslår Uffe Elbæk. - Det er kontroversielt at begynde at snakke kvoter på det her niveau, men bare det, at der er opmærksomhed fra uddannelsesstederne vil rykke noget, forudser ministeren./ritzau/