Brønderslev

Mærk magien

Ni dage med middelalderdage på Voergaard

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der er drabelige slag i løbet af ugen.

VOER:Tag på en tidsrejse til Middelalderen. Fra lørdag 16. til søndag 24. juli er der rig mulighed for at træde ind i en anden tid: Rejs tilbage til året 1533, hvor Biskop Stygge Krumpen holder marked ved Voergaard Slot.

Der strømmer til med musikanter fra både nær og fjerne egne, ja, ligefrem fra det sydlige udland. Historiefortællere, gøglere, skuespillere og dansere møder talstærkt op. Der er et leben, og det trækker endnu flere folk til, både godtfolk og enkelte skidtfolk!

Dygtige håndværkere og bramfrie handelsfolk har slået deres boder op og håber på at tjene en skilling. Det ene øjeblik høres den skønne Nonnesang, og det næste øjeblik lyden af metal, der tørner sammen! Det er de veludrustede lejesvende og landsknægte, der træner i våbenbrug. Ridderfolket er også i topform, og morer sig dagligt med at konkurrere i dystridning. I alt er der vel en 300 mennesker, der bor på Voergaard og arealerne omkring voldgraven i de dage.

Biskoppen og Jomfruen

Biskop Stygge Krumpen og Jomfru Elsebeth Gyldenstierne spadserer rundt ved slottet. De ser til, at der gøres god handel og at folk hygger sig. Jo mere handel, jo mere tiende til Biskoppen! Til dagligt bor Jomfruen på slottet, og Biskoppen besøger hende så ofte, som embedet på Børglum Kloster tillader det. Det er selvfølgelig fordi de er nære og kære familiemedlemmer, idet de havde samme oldefar – dog ikke samme oldemor! Skam få den, der antyder andet. Så kommer landsknægtene og gør op med eventuelle misforståelser.

Afslappet stemning

De besøgende - også fra nær og fjern - nyder gerne en tår af det gode øl, en stegt pølse, en friskstegt Arme Ridder eller en af de berømte pandekager. Eller de slår sig ned ved den smukke voldgrav ved slottet og nyder medbragt mad og drikke. Mange bænke er at finde rundt på pladsen ved Voergaard Slot. Kommer Bispen og Jomfruen forbi, mens I spiser, bukker I hovedet og siger tak til Bispen for at I må spise ved hans Slot. Bag ved slottet er det middelalder-legeplads, hvor både børn og voksne kan lege.

Om dagen er der hyggeligt, afslappet og skovtursstemning. Helt anderledes er det til Bispens Aftentaffel. Lørdagene 16. og 23. juli er der løssluppen og festlig stemning i slotskælderen.

Der er stadig enkelte billetter tilbage. Se mere på www.middelalderdage.dk. Følg også med på facebook/Middelalderdage, hvor der er løbende information, inspiration og konkurrencer.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst