Gymnasiale uddannelser

Mærkbart løft til HH-studiet

THISTED:Handelsgymnasierne har på landsplan et gennemsnitlig underskud på 20.000 kr. om året pr. elev i forhold til det almene gymnasium. De reelle tal for handelsgymnasierne i Danmark viser et aktuelt underskud på 8000 kr. Den økonomiske oversigt kommer fra økonomichef Hans Jeppesen, EUC Nordvest, der har HH-uddannelsen i både Thisted og Nykøbing. For at rette op på det misforhold bør der ifølge Hans Jeppesen ske en takstforhøjelse for HH-studiets vedkommende, og de forhandlinger foregår i øjeblikket mellem handelsgymnasiernes forhandlingsudvalg HFI - der står for Handelsskolernes Forstandere og Inspektører - og Undervisningsministeriet. Hans Jeppesen har sæde i dette forhandlingsudvalg, og han fortæller, at næste møde er berammet til den 13. juni. - Vi forventer, at der efter mødet kommer en melding fra Undervisningsministeriet til Finansministeriet om, at der skal ske en takstforhøjelse, og at den bliver en del af Finansloven for 2008, siger Hans Jeppesen. I en pressemeddelelse fra undervisningsminister Bertel Haarder (V) siges det, at analysen af forskellen på taxametrene i de gymnasiale uddannelser afsluttes dette forår, og vil være en del af beslutningsgrundlaget for regeringens udarbejdelse af finanslovsforslaget for 2009, og at rapporten om disse forhold forventes offentliggjort inden sommerferien. @Byli.9.special.bund:Af Poul Erik Tarp poul.erik.tarp@nordjyske.dk

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst