Mærkelig nedskæring

Det var gode toner, da de daværende oppositionspartier Socialdemokratiet og SF sidste år meldte ud, at de ville tilføre Skat 500 millioner kroner svarende til 900 stillinger.

Som faglig organisation for én af Skats største medarbejdergrupper, HK'erne, glædede det os, at det tilsyneladende var slut med mange års nedskæringer og afskedigelser, hvis regeringsmagten skiftede ved valget i september sidste år. Siden 2006 er der nemlig skåret dramatisk i medarbejderstaben. De 9170 fuldtidsstillinger i 2006 var i 2010 reduceret til knap 6000. Og ifølge den daværende VK-regerings plan skulle medarbejderstaben reduceres til 5000 i 2014. Altså næsten en halvering af mandskabet på blot få år. Nu har skatteministeren i den regering, der ville tilføre Skat penge, meldt ud, at der alligevel skal skæres 800 stillinger i løbet af de næste par år. Det er ualmindeligt skuffende. Selvom vi godt forstår det politiske spil - at der skal 90 mandater til et flertal - og selvom vi meget nødig vil tilslutte os råbekoret om løftebrud, så var det altså en noget anden politik, vi her var stillet i udsigt. At skatteministeren forsvarer sig med, at den tidligere regering ville nedlægge 1000 stillinger - altså et par hundrede flere - er en meget ringe trøst. Nedskæringer af medarbejderstaben hos Skat er naturligvis en katastrofe for de familier, der bliver ramt af fyringer. Men for os at se, er Skat i det hele taget et meget dårligt sted for samfundet at spare. Det er Skat, der henter indtægterne til vores fælles husholdning, og vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at den effektivitet, hvormed der lignes, kontrolleres og opkræves skatter og afgifter hænger sammen med de ressourcer, der gives til det. Altså, at flere ansatte med tid til at gøre deres arbejde ordentligt også vil resultere i flere penge til den hullede statskasse. Fakta synes at støtte vores påstand: Vismændene har peget på, at danskerne - primært selvstændige - opgiver omkring 5 mia. kr. for lidt om året i årsopgørelser og anslår, at en mere effektiv kontrol kan skaffe statskassen omkring en kvart milliard kroner mere året. Sort arbejde koster årligt et skatteprovenu på op mod 29 mia. kr., skønner vismændene. Således går samfundet på den konto glip af skatteindtægter for måske halvdelen af det mistede provenu; omkring 14 milliarder kroner. Ifølge Skat selv var der i 2010 36,6 mia. skattekroner ude at svømme i restancer. Til sammenligning var restancerne i 2009 på godt 32 mia. kroner. Det er "et resultat af, at regeringen i en årrække har skåret voldsomt ned på ressourcerne hos Skat", sagde SF's daværende skatteordfører, nu politiske ordfører, Jesper Petersen i et tv-interview og tilføjede: "Vi mener, at der er behov for at bremse regeringens nedskæringsplan for Skat"! Den lader vi lige stå et øjeblik… Hvorom alting er, så mener vi, at Skat uomtvisteligt kan hente mange, mange flere penge blot ressourcerne gives til det. Penge, vi kan bruge til mere velfærd for danskerne - eller i det mindste til at undgå indskrænkninger. Derfor forstår vi heller ikke regeringspartiernes kovending. Vi anerkender, at hullet i statskassen er stort; større end forventet inden det meget omtalte kasseeftersyn, og at det derfor kan være nødvendigt at foretage drastiske skridt. Men når det er sagt, finder vi det ærligt talt lidt underligt, at regeringen vælger at skære netop dér, hvor indtægterne til statskassen hentes. Regeringen kunne jo også have valgt at bruge en lille bitte slat af de 17,5 mia. kr. den vil bruge til at kickstarte økonomien, på at tilføre ressourcer til Skat. Det ville helt sikkert lønne sig.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.