Trafikulykker

Mærkeligt uheld på Skallerupvejen

SKALLERUP:To bilister måtte en tur på sygehuset efter et uheld uden for Skallerup tidligt i går morges. De blev begge udskrevet senere på dagen. I en kurve ikke langt fra Vennebjerg Mølle kørte en 18-årig mand fra Hjørring galt. Han mistede herredømmet over en varevogn, der først kom ud i rabatten, for derefter at lægge sig midt på kørebanen. En 33-årig knallertkører fra lokalområdet stoppede op for at hjælpe til, men begge mændene blev, efter politiets oplysninger, derefter ramt af en varebil, hvis fører var en 31-årig mand fra lokalområdet. Det var de to chauffører, der måtte en tur på sygehuset.