Kunst

Mærkværdige oplevelser

KUNSTEN:Det er altid spændende for os fraflyttere at gense Aalborg med Danmarks venligste befolkning. Ikke mindst Aalborgs kunstmuseum, som har fået det rædsomme og intetsigende navn Kunsten. Nu er vi jo fra en tid med bl.a. arbejde som journalister på Aalborg Stiftstidende sidst i 60'erne, da den finske arkitekt Alvar Aalto stod for opførelsen af museet sammen med sin kone og en fransk arkitekt. Til stadighed og frem til åbningen i 1972 overvåget af bladets kunstekspert, H. P. Jensen, og den øverste chef, Alf Schiøttz-Christensen. Kun kaldet "chefen". Men skulle museet nu med vold og magt have navneforandring, så ville Aalto Museet da være nærliggende og sigende. Bygningen er stadig nutidig og en arkitektonisk oplevelse, men rummer ikke rigtig nogen sammenhængskraft. Specielt på grund af dårlig skiltning hele vejen igennem. Det begynder allerede ved den underjordiske parkering, hvorfra det er lidt af en stifinderfærd at finde op i selve museet. Herretoilettet og dens belysning er gemt godt af vejen, ligesom man skal ud af museet for at komme ind i den tilhørende park med flere spændende tiltag, men uden skiltning ved de pågældende kunstværker. Ligesom man i informationen heller ikke har noget svar på det. Samtidig må man så undvære museets første chef, Lars Raastrup Bøysens, erhvervelse af arkitekt Fritz Kochs flotte jugendstils telefonkiosk fra Lille Triangel i København. Den har i stedet fået sin plads på Gabels Torv i midtbyen. Og bevares - pynter her. I selve museet er skiltningen også en smule ejendommeligt placeret i forhold til de forskellige kunstværker, men til gengæld er der topkarakter til museets café, der har gode ting at byde på til rimelige priser og med en dejlig udsigt til parken. Af uransagelige årsager er udgangen til parken låst af, hvorfor man altså skal tjekke ud, selv om man nu endelig har tjekket ind. Så kunstoplevelsen i Kunsten er iblandet visse mærkværdigheder.