Energipolitik

Mærsk klar til samarbejde om olieaftale

Danmark er gået glip af 75 milliarder kroner i gas- og olieindtægter fra Nordsøen siden 2003, viser nye beregninger fra tænketanken Concito.

Olieprisen er steget, siden Nordsø- aftalen blev indgået. Men det er skattebetalingerne også, fremhæver Mærsk.Foto: Mærsk

Olieprisen er steget, siden Nordsø- aftalen blev indgået. Men det er skattebetalingerne også, fremhæver Mærsk.Foto: Mærsk

Derfor vil regeringen nu genåbne den gældende aftale med A.P. Møller - Mærsk, der ellers først udløber i 2042. - Vi står 100 procent ved den aftale, der blev indgået i 2003, men vi vil lave et serviceeftersyn af aftalen i forhold til, om vi får det ud af den, som vi ville, og om den er robust i forhold til fremtidens scenarier inden for oliepriser og produktion, siger energi- og klimaminister Martin Lidegaard (R). Concitos beregninger baserer sig på de stigende oliepriser, og cheføkonom Frans Clemmensen kalder det en "økonomisk skandale" i onsdagens udgave af dagbladet Politiken. A.P. Møller - Mærsk er udadtil ikke skræmt af regeringens planer om et "serviceeftersyn". - Vi bidrager gerne med relevante oplysninger til et serviceeftersyn, idet vi har noteret os, at regeringen vil respektere indgåede aftaler, skriver Mærsk i en kommentar til Ritzau. Samtidig understreger A.P. Møller - Mærsk i sin skriftlige kommentar, at det samlede skatteniveau i perioden 2004-2010 på over 60 procent af overskuddet er i overensstemmelse med det, som staten forudsatte ved Nordsøaftalens indgåelse. - Højere oliepriser har betydet højere indtægter og dermed højere skattebetalinger, og har således været til gavn for både virksomheder og staten, skriver virksomheden. Hos Venstre og De Konservative er man særdeles kritiske over for at ændre på den gældende aftale. Erhvervs- og skatteordfører Brian Mikkelsen (K) afviser, at der kan og skal ændres "et komma" på aftalen. - Jeg kender tilfældigvis aftalen rigtig godt, og man kan ikke bare sætte skatterne op specifikt for Nordsøen, siger han. Men den udlægning af aftalen er energi- og klimaminsteren uenig i. - Det fremgår af aftalen, at man godt kan hæve beskatningen, men så skal man til gengæld udbetale en kompensation til A.P. Møller, der afhænger af, hvor mange penge staten har fået i kassen de seneste otte år, siger Martin Lidegaard. - Så det er en uhyre kompleks aftale, siger han. Og den gældende aftale får ikke ligefrem ros fra eksperterne. Den minder om noget man kun ser i Afrika, siger lektor i energiret på Københavns Universitet, Anita Rønne, med henvisning til aftalens løbetid frem til 2042. - Det er meget usædvanligt i den vestlige verden, at der laves sådan en stabilitetsklausul. Det er noget, man normalt kun ser i ustabile lande som eksempelvis Afrika, siger hun. Ifølge energi- og klimaministeren skal arbejdet med serviceeftersynet være færdigt i august 2012. Arbejdet kommer til at foregå i samarbejde mellem Finansministeriet, Skatteministeriet og Energi- og Klimaministeriet. /ritzau/