EMNER

Maersk Line fyrer 250 i København

Maersk Line skal fyre 400 ansatte - langt de fleste i København

KØBENHAVN:Containerselskabet Maersk Line fyrer 400. Heraf skal de 250 findes i København, oplyser selskabet. Selskabet er en del af A.P. Møller-Mærsk. Fyringerne sker, fordi man skal reorganisere hovedkontoret, hedder det. Planen for, hvordan det skal se ud, bliver fremlagt den 12. juni. Reorganiseringen ligger i tråd med de forandringer, som Maersk Line har gennemgået siden 2008. - Vi vil lave en succesfuld forretning, som leverer acceptable overskud til vores aktionærer. Og det medfører, at vi udfordrer os selv til at have en så effektiv organisation som muligt, siger Søren Skou, direktør i Maersk Line. Maersk Line har samlet 25.000 ansatte på verdensplan. /ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden