Mafiametoder?

Hørte i pressen mandag morgen en arbejdsmarkedsforsker udtale, at man hellere vil gå ned i løn end miste en kollega. Og de danske arbejdere tænker mere og mere på deres arbejdsplads.

Er et ikke en sandhed med modifikationer? Hvad er det lige, den danske arbejder tænker på, er det ikke frygten for selv at blive afskediget? Hvilket betyder, at den danske arbejder er meget utryg ved sin arbejdsplads. For hvad vil der ske, når eller hvis man bliver afskediget. Man kan gå ledig i to år, og derefter er det kontanthjælp, hvis éns ægtefælle ikke har indtægt, eller så er det intet. Det er fremtiden for den danske arbejder. Man havde da vel ikke forventet, at arbejdsgiveren ikke afskediger medarbejdere, hvis han ikke vil bruge dem mere. Selvom de har holdt løntilbageholdenhed. Nej vel? Lad være med at tro på, at hvis du går ned i løn, vil der blive fyret færre kolleger, for sådan er livet ikke. Hvad er det lige, man kan se ud af det? Man har et arbejdsmarked, hvor arbejderne ikke er særlig trygge i deres job. Så er spørgsmålet, er det sundt og godt? De eneste, der tjener på det, er arbejdsgiverne, der bare putter flere penge i lommen, og måske gemmer dem i skattely. Der er forresten blevet meget stille om alle de milliarder af skattekroner der er endt i skattely. Kan vi ikke snart få at vide hvordan det går med de hurtigarbejdende skattemedarbejdere. Arbejdet skal nok blive trukket så langt ud, at sagerne bliver forældede. Så er det jo som det plejer, når det er de velbjærgede, det drejer sig om. Det kan jo nok ikke være mafiametoder, men er det ikke tæt ved?