EMNER

Magasin ud - shoppingcenter ind

Flere grønne områder og mindre trafik skal være med til at gøre området ved Magasin i Aalborg mere attraktivt. Det har et flertal i Aalborg Byråd allerede besluttet.

Og teknisk rådmand Henrik Thomsen (SF) tror på planerne. - Derfor er jeg også ked af, at Magasin lukker, når der faktisk ligger nogle planer på sigt, der vil gøre det til et mere attraktivt område, siger Henrik Thomsen. Han mener samtidig, at Aalborg mister noget i sin detailhandel. - Magasin har jo været i konkurrence med Salling, men med et andet koncept, hvor varerne har været anderledes. Dem kommer vi til at mangle. Men jeg håber, at ved at bygge et ny parkeringshus og skabe butikker ved Fjordgade kan vi genskabe noget af det, vi kommer til at mangle nu, forklarer rådmanden. Ideen er, at der skabes en mellemstation for byens borgere mellem Nytorv, centrum og det kommende Musikkens Hus på havnefronten. Men det bliver dog ikke kun politikerne iAalborg, der skal sætte skub i de planer. Det nordjyske entreprenørselskabA.Enggaard har købt både Metax-parkeringshuset af kommunen. Og gennem flere år har Enggaard haft bestemmende indflydelse i Magasin-bygningen. Enggaard vil investere mange penge i projektet. Efter nytår rives parkeringshuset derfor ned. Der bygges et nyt, som suppleres med butikker. Og så renoveres Magasin. - Når renoveringen er slut, flytter en ny stor butik ind, hvor Magasin flyttede ud, fortæller Jørgen Enggaard.Navnet på den kommende butik vil han ikke fortælle. HenrikThomsen er samtidig klar til at bakke op om udviklingen af shoppingcenteret. - Vi skal have en trafikfredeliggørelse i området og skabe noget mere byrum ved siden af parkeringshuset.Så tror jeg, at det kan blive et udmærket område som en mellemstation, hvor folk både vil handle og slå sig ned i deres bevægelse rundt i området.