Magnetiske poler bytter plads

Canada 24. september 2002 08:00

Den magnetiske nordpol flytter sig i øjeblikket så hurtigt, at den om 20 til 25 år vil være vandret fra sin nuværende position mellem Canada og Grønland til Rusland. Og det tyder ifølge videnskabsfolk på, at de magnetiske poler er på vej til at bytte plads. De magnetiske polers vandring bliver et af de store emner på det internationale videnskabelige topmøde om rumforskning, som Danmark er vært for i denne uge. 120 forskere fra 19 lande vil i løbet af ugen diskutere fremtidens eksperimenter i rummet for bl.a. at få større forståelse af polernes vandring. Den franske forsker Gauthier Hulot, som deltager i konferencen, mener, at de magnetiske poler allerede har byttet plads i jordens indre, men på grund af jordens tæthed vil der ifølge seniorforsker Peter Stauning, DMI, gå "nogle 100 år", inden skiftet slår fuldt igennem på jordens overflade. - Der vil sandsynligvis ske det, at jordens magnetisme aftager til næsten nul, men der er ikke udsigt til nogen katastrofe. Vi kan lære at leve med konsekvenserne, siger Peter Stauning til Ritzau. I perioden med aftagende magnetfelt er der risiko for, at jorden bliver mere sårbar over for rumstorme, da jordens magnetfelt sammen med atmosfæren beskytter jorden mod den kosmiske stråling fra rummet. Den 13. marts 1989 skabte stærk kosmisk stråling elektriske strømme på flere millioner ampere over den canadiske by Quebec. Sekundære strømme ved jordoverfladen slog elforsyningen ud og efterlod seks millioner mennesker uden strøm i et døgn. - Også i Sverige og England er strømforsyningen blevet slået ud af rumstorme, men konsekvenserne afhænger af, hvor robust en elforsyning man har, siger Peter Stauning. Et nyt Ørsted-projekt med opsendelse af fire satellitter kan, hvis det bliver realiseret, bidrage med videnskabelige oplysninger om udviklingen i jordens magnetisme. Projektet kaldet SWARM er prioriteret som nr. tre på den europæiske rumfartsorganisation ESA's program Living Planet, men Peter Stauning håber, at det måske kan kobles på det andet danske projekt ACE+, der er prioriteret som nr. 1 og som med stor sandsynlighed bliver gennemført. ACE+ er et projekt for meteorologer, der skal kobles på det europæiske satellitprojekt Galileo. Galileo er Europas svar på de amerikanske GPS-satellitter, og med et budget på 600 milliarder kroner frem til 2020 er der både stor videnskabelig og industriel interesse for projektet. Ifølge Peter Stauning deltager overraskende mange amerikanere i konferencen. - De kommer utvivlsomt i håb om at kunne skabe et europæisk-amerikansk samarbejde om Galileo. Amerikanerne er ikke begejstret for Galileo, der vil fjerne deres nuværende monopol inden for GPS-teknologi. Med Galileo vil de europæiske producenter have adgang til både europæisk og amerikansk teknologi, mens amerikanerne traditionelt har svært ved at indarbejde fremmed teknologi i deres produktion, siger Peter Stauning. ACE+ går ud på at måle atmosfærens sammensætning fra jordoverfladen til meget stor højde ved at sammenligne de faktiske signaler mellem satellitterne med signaler, som de ville være, hvis de ikke blev forsinket og afbøjet i atmosfæren. - Når en satellit er på vej til at forsvinde under horisonten, går signalerne mellem den og en anden satellit gennem hele atmosfærens tykkelse, og dermed får man en profil af atmosfærens sammensætning. Målingerne kan bruges til at forbedre kvaliteten af prognoser og vejrudsigter, siger Peter Stauning. Han håber, at de fire satellitter, der skal bruges til ACE+, også vil kunne bruges til SWARM-projektet til måling af jordens magnetfelt. - Det vil være lidt tosset først at sende fire op til det ene formål og derefter fire til det andet, når de med lidt teknisk snilde kan bygges sammen, siger han. Konferencen med det officielle navn 4'th Oersted International Science Team (OIST-4) Conference finder sted i Ingeniørernes Hus i København. Deltagerne har fået mulighed for at se en udstilling med blandt andet det kompas, som den danske videnskabsmand H.C. Ørsted brugte, da han i 1820 gjorde sin skelsættende opdagelse af elektromagnetismen. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...