Magnus Christensen får chancen

AaB-træner har valgt afløseren for karantæneramt Rasmus Würtz

Arkivfoto: Torben Hansen

Arkivfoto: Torben Hansen

AALBORG:Når AaB mandag aften spiller udekamp mod Silkeborg bliver det uden midtbanemotoren Rasmus Würtz, der afsoner karantæne. Valget som afløser stod mellem Casper Sloth og Magnus Christensen, og efter søndagens afsluttende træning afslørede cheftræneren sin beslutning.

- Det bliver Magnus Christensen. Casper er en mere offensiv type, og jeg har valgt en mere klar balancespiller, som Magnus er, forklarer Lars Søndergaard.

I forsvaret er Markus Holgersson igen til rådighed efter at have afsonet to karantænedage. Det koster Jakob Blåbjerg startpladsen, mens Kasper Pedersen, der senest blev matchvinder mod Viborg FF, beholder sin plads.

AaB har Thomas Enevoldsen og Jakob Ahlmann på skadeslisten, og trænerstaben vurderer, at de først er tilbage i fuld træning om 14 dage.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.