Magnus Cort bliver igen treer på etape i Tirreno-Adriatico

For anden gang i årets Tirreno-Adriatico måtte Magnus Cort se sig slået af to ryttere i en duel om sejren.

Magnus Cort havde ikke held til at vinde lørdagens løb i Italien. (Arkivfoto)

Magnus Cort havde ikke held til at vinde lørdagens løb i Italien. (Arkivfoto)

SENIGALLIA:Den danske cykelrytter Magnus Cort (EF) var med til at kæmpe etapesejren på 6. etape af Tirreno -Adriatico.

Da målstregen i Senigallia blev krydset, måtte danskeren dog sande, at to konkurrenter var stærkere end ham.

Etapen blev vundet af belgieren Tim Merlier (Alpecin), der kom i mål lige før Pascal Ackermann (Bora) og danske Cort.

Det er anden gang, at Magnus Cort bliver nummer tre på en etape i årets udgave af det italienske etapeløb. Den placering opnåede Cort også på løbets første etape.

Lørdagens forholdsvis flade etape lå til sprinterne, og sådan blev det også, da et udbrud blev hentet med lidt over ti kilometer til mål.

Undervejs på etapen havde Jakob Fuglsang (Astana) lidt problemer med sin cykel, men han kæmpede sig tilbage og kom i mål sammen med resten af feltet.

Han ligger nummer 14 i den samlede stilling og har 3 minutter og 25 sekunder op til førende Simon Yates (Mitchelton-Scott).

Der resterer to etaper i løbet - den sidste af etaperne er en enkeltstart.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.