Frøstrup

Magnus er knalddygtig til pokémon

10-årige Magnus i Frøstrup er Danmarks tredjebedste pokémonspiller.

Magnus kan bare det der med at spille pokémon, og nu er han den tredjebedste i sin aldersgruppe i hele Danmark. Her spiller han med sin lillebror Aske, 6 år.Foto: Diana Holm

Magnus kan bare det der med at spille pokémon, og nu er han den tredjebedste i sin aldersgruppe i hele Danmark. Her spiller han med sin lillebror Aske, 6 år.Foto: Diana Holm

De seneste seks-syv år har Magnus Bonde Pedersen samlet på pokémonkort. Men dengang var han endnu for bitte til at spille. Det er han siden kommet godt efter, og han blev lørdag den 26. maj den 3. bedste pokémonspiller i sin aldersgruppe fra 0 til 10 år. - Der er tre kategorier. Den jeg spiller i, og så er der en fra 11 til 15 år og fra 16 år og opad, siger Magnus. Det er anden gang han deltager i danmarksmesterskabet. I år blev det afviklet i Otterup på Fyn, og første gang blev han nr. 17. Magnus fortæller, at han spiller et par gange om ugen, og et spil tager omkring en halv time til tre kvarter. - Hvis det varer rigtigt længe, så kan det allerhøjst vare halvanden time, fortæller Magnus. Ved danmarksmesterskabet spillede han omkring otte-ti kampe, før han nåede frem til semifinalen. Han fortæller, at kampene foregik fra kl. 10 til omkring kl. 23, og i pokémon handler det om at have et godt dæk. - Spillet består af 60 kort, og det gælder om at have nogle store kort, så man kan slå modstanderens seks pokémon i ihjel, og når det er sket, er modstanderen færdig, lyder det fra en glad Magnus. Til næste år er han den yngste i sin nye aldersgruppe, og derfor tør han ikke at sige noget om, hvordan han kan placere sig. poul.erik.tarp@nordjyske.dk

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst