Naturvidenskab

Magnus tramper for klodens fremtid

Klodens ve og vel er alles ansvar, og alle kan gøre noget. Også eleverne på Hjørring Private Realskole

Klimakaravanen besøger samtlige af landets 98 kommuner, og i går var det de ældste elever på Hjørring Private Realskole, som lærte, at selv om man ikke er præsident, så kan man gøre sin del for at mindske udslippet af CO2, og dermed måske være med til at redde jorden. Foto: Kurt Bering

HJØRRING:Til daglig er Magnus Nielsen bare en af eleverne i 8. b på Hjørring Private Realskole. I går fik han de øvrige elever i skolens ældste klasser noget at tænke over. Klimakaravanen, som er en rullende bus, som oplyser om vedvarende energi og hvordan vi kan spare på CO2-udslippet ved at lægge nogle simple vaner om, var på besøg. De unge er vant til, at de har en mobil, et computer og flere andre dimser, som på en eller anden måde bruger energi, som for det meste er lavet af fossile brændstoffer som olie, gas eller kul. Efter at Magnus og de andre havde lært, at opladeren til mobilen bruger strøm, selv om mobilen ligger i lommen, så vil han fremover tage opladeren ud af stikket, når telefonen er fuldt ladet op. - Jeg vil gerne spare på energien om mindske udslippet ved at slukke kontakterne, og så vil jeg til at cykle mere, fastslår den nybagte miljøaktivist.