Magnussen otter ved første canadiske træning

Kevin Magnussen var fint med ved den første træning i Montreal, hvor Fernando Alonso var hurtigst.

Den danske Formel 1-stjerne Kevin Magnussen prøvede fredag for første gang kræfter med Circuit Gilles-Villeneuve i Montreal, som i denne weekend er vært for det canadiske grandprix.

McLaren-køreren blev noteret for den ottendebedste tid i den første træning i Canada med tiden 1.18,514 minutter.

Det var lidt langsommere end teamkammeraten Jenson Button, som blev noteret for 1.18,446 minutter.

Bedst var Ferraris Fernando Alonso i den første træning. Spanieren var næsten 1,3 sekunder hurtigere end Magnussen.

Alonso var lidt hurtigere end de ellers dominerende Mercedes-kørere Lewis Hamilton og Nico Rosberg, som var henholdsvis nummer to og tre i den første træning. Den næste træning køres allerede fredag aften med start klokken 20 dansk tid.

Kvalifikationen køres lørdag fra klokken 19 dansk tid, mens selve løbet går i gang søndag klokken 20.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.