Magnussen starter i pitlane søndag

Danskeren straffes for at have overset rødt lys under fredagens frie træning

Foto: Scanpix
Sport 1. april 2016 23:03

SAKHIR: Den danske racerkører Kevin Magnussen fik sent fredag aften besked om, at han skal starte sin Renault-racer i pitlane, når det går løs ved søndagens Formel 1 grandprix i Bahrain.

Det oplyste løbsarrangørerne på deres hjemmeside fredag aften.

Her blev det oplyst, at Kevin Magnussen under fredagens anden træningssession havde overtrådt reglerne ved at køre over for et rødt lys i pitten.

- Køreren missede at stoppe for vejning under P2 (den anden træningssession, red.). Da der blev signaleret med det røde trafiklys, at han skulle gøre det, returnerede bilen ikke til garagen, hvor arbejdet skulle foretages.

- Ifølge reglerne fra artikel 29.1 i Formel 1-regulativerne skal køreren starte fra pitlane, skriver løbsarrangørerne på hjemmesiden fredag.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...