Magnussen starter som firer i Melbourne

Kevin Magnussen fik en fornem start som Formel 1-kører. Danskeren starter som firer i sit første grandprix.

15. marts 2014 09:10

Racerkøreren Kevin Magnussen starter i fjerde bedste startposition, når han søndag får debut i Formel 1 i Melbourne.

Danskeren var 1,514 sekunder langsommere end Lewis Hamilton (Mercedes), der var hurtigst i lørdagens kvalifikation.

Den 21-årige debutant imponerende i kvalifikationen, der var præget af regnvejr.

I vanskelige betingelser lykkedes det blandt andet at overgå holdkammeraten Jenson Button, der starter midt i feltet i 11. position.

Den regerende verdensmester Sebastian Vettel (Red Bull) havde også store problemer og havde ikke ligeså godt styr på sin racer som holdkammeraten Daniel Ricciardo, der var næsthurtigst.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...