Magt og forfængelighed

"Jud Süss - i ondskabens tjeneste"

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Goebbels vil have kunstnerisk kvalitet i sin film, og her får Marian ros for at gøre jøden menneskelig og sympatisk.

Alvorlig, ubehagelig men også vedkommende med sine moralske sprøgsmål. Hvad sker der, hvis du lader dig korrumpere moralsk og kunstnerisk? Vi er i Berlin, 1939. Hitler-Tyskland er på sejrrig fremmarch i hele Europa og propagandaminister Joseph Goebbels (Moritz Bleibtreu) har brug for en kunstnerisk forsvarlig film der skildrer jøderne som grusomme undermennesker. Og giver folkelig, massiv opbakning til de udryddelseslejre, som lurer lige omkring hjørnet. Under teaterbesøg til en obskur Shakespeare-produktion får han øje på østrigeren Ferdinand Marians (Tobies Moretti) skuespillerkvaliteter og tilbyder ham den store hovedrolle i filmen "Jud Süss" Marian er fristet. Det her kunne blive hans livs chance, og samtidigt har han et naivt kunstnerisk håb om at tilføje filmen kunstnerisk kvalitet ved at gøre rollen nuanceret. Og er i denne sammenhæng som teaterskuespiller ikke opmærksom på de mange muligheder for manipulation, som netop filmindspilning giver. Og hvor netop det, han betragter som nuancer - modsat hans intentioner - får hans hovedrolle som den magtbegærlige, onde jøde fra 1700-tallet til at virke endnu mere overbevisende. Marian er i virkeligheden en svag mand, en kvindebedårer, der er gift med den smukke Anna (Martina Gedeck) med, hvem han har datteren Maria. I hovedrollen gør Tobias Moretti det glimrende som den forfængelige skuespiller, der skønt han overbevisningsmæssigt og moralsk tager afstand fra nazismen, alligevel viser sig at være til salg for smiger og udsigten til kommerciel succes og berømmelse. Men overfor er Moritz Bleibtreu endnu bedre som den charmerende, psyskopatiske propagandaminister, der helt præcist ved hvilke knapper. han skal trykke på for at få sin favoritskuespiller til at tage rollen. Og med en blanding af smigrende behændighed og truende ubehagligheder får sin vilje med skuespilleren. - De er jo som små børn, elskelige men stædige, morer han sig kosteligt efter at Marian har afvist rollen under en ophidset diskussion, hvor Goebbels råbende og inderligt skræmmende afdækker nazismens grimme raceteorier. Alligevel lykkes det for ham at få Marian indfanget, og det bliver skæbnesvangert ikke alene for Marian, men også for hans kone og datter. Det er tysk film, når det er bedst, og her er ikke sparet noget hverken på kostumer, interiører og rekvisitter og på den måde virker filmen også autentisk, tidstypisk med sit uvirkelige, lidt flimrende glamourliv, hvor virkelighed og realiteter hele tiden kan fortrænges med endnu et glas champagne, en kvinde eller allermest berusende - magtfuld succes. På den måde har filmen også godt fat i den menneskelige forfængelighed. Hvordan smiger kombineret med usikkerhed om, hvad du egentlig selv vil, kan føre dig længere ud og steder hen, du aldrig har kunnet forestille dig. Med frygtelige konsekvenser til følge. Det er samtidig en film, der også giver sig tid til små underspillede scener, hvor hele indoktrineringen i hele det offentlige rum bliver afdækket. Det er skildret, så du forstår den afmagt og hjælpeløshed, der griber skuespillerparret Marian, mens Goebbels selv lurer i baggrunden som en smiskende kat og venter på at spille det hemmelige kort og den viden, han får om parret undervejs. Det er en film, hvor du ind imellem næsten får kvalme, og Bleibtreus spil får dig til at forstå, hvor svært det var for anerkendte forfattere, skuespillere og instruktører at sige nej til Goebbels. Det er stor og rystende filmkunst. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk "Jud Süss - i ondskabens tjeneste" Org. titel: "Jud Süss - Film ohne Gewissen" Tyskland/Østrig, 2010. Instr.: Oskar Roehler. En time, 55 min. Till. o. 11 år. Biffen, Nordkraft.