EMNER

Magtens tunge ansvar

Det er på mange måder lettest for et politisk parti at være i opposition. Med pladser i en regering følger muligheden for indflydelse - men også ansvar. I Holland og Østrig, to ellers stabile europæiske lande, vendte et nyt højrepopulistisk parti ved forrige valg så meget op og ned på mandatfordelingen, at de begge kom i regering. Begge steder måtte regeringen give op og udskrive valg i utide, fordi regerings-debutanterne ikke viste sig duelige til at regere. Og begge steder har vælgerne nu givet højrepartierne en begmand af rang. Senest i Holland, hvor partiet, der bærer partistifteren, Pim Fortuyns, navn, skrumpede fra 26 til otte pladser i parlamentet. Nu var valget i maj i fjor meget naturligt præget af det modbydelige drab på partistifteren få dage forinden. Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at det kun varede 87 dage, før det stod klart, at menneskene bag valgkampens få, men markante slogans ikke i praksis evnede at træffe dé hundredvis af store og små beslutninger om dette og hint, som følger med regeringsdeltagelse. Præcis som i Østrig, hvor Jörg Haiders såkaldte Frihedsparti heller ikke viste sig i stand til at forvalte den nyvundne magt. I de to lande tyder meget på, at regeringsmagten nu igen skal deles mellem et stort borgerligt og et socialdemokratisk parti - med andre ord omkring midten i det politiske spektrum. På ét område vil disse partiers politik imidlertid være anderledes end før. Som også i andre lande var det udlændingepolitikken, der mere end noget andet gav nye partier på højrefløjen vind i sejlene. Primært, fordi de etablerede partier havde overhørt massive vælger-ønsker om åbent at diskutere den hidtidige politik på dette felt. Det er for let at udlægge det som knæfald for højrepartierne, når de "gamle" partier nu har sat emnet på dagsordenen. Snarere er det vel et sundt udtryk for, at de lytter til vælgerne. Kunststykket består nu i at distancere sig fra dén skingre tone, emnet mange steder er lanceret med, og skabe humane og afbalancerede løsninger.