Hospitaler

Mail med store konsekvenser

Det kan umiddelbart synes, som om en snart forhenværende portør ved sygehuset i Frederikshavn betaler en meget høj pris for at sige sin mening. I går blev han fritaget for tjeneste, og amtet meddelte ham, at han ikke skal regne med at beholde sit job. Altsammen, fordi han og nogle venner en dag i oktober sad og diskuterede amtspolitikernes planer for fremtidens sygehusstruktur. Der blev i de uger, ikke mindst i Frederikshavn, sagt og skrevet mange barske ord - på møder, mand og mand imellem og i avisens læserbrevsspalter. I det konkrete tilfælde mundede diskussionen imidlertid ud i en e-mail, hvori amtsborgmester Orla Hav i meget direkte vendinger trues på livet, hvis han ikke holder "nallerne fra vores sygehus". Portøren har til politiet forklaret, at e-mailen aldrig skulle have været sendt. Men han trykkede rent faktisk på computerens send-knap - og det må han nu bøde for. Det er fuldt forståeligt, at henvisningen til mordet få uger tidligere på den svenske udenrigsminister Anna Lindh gjorde modtageren utryg. Afsenderen var ikke så meget mandfolk, at han satte sit navn under budskabet til amtsborgmesteren. Ved at holde sin identitet hemmelig afslørede portøren, at hans ærinde ikke var at få en dialog. Han var alene ude på at skræmme. Det kan man kun have afsky til overs for. De mennesker, vi i vort folkestyre vælger til at repræsentere os, bør kunne føle sig trygge og alene træffe deres afgørelser ud fra, hvad de skønner er rigtigst. Derfor er det rigtigt at trække en streg i sandet. Dødstruslerne befinder sig indlysende på den forkerte og helt uacceptable side af stregen. Selv om de i dette tilfælde måske ikke var ment så alvorligt, kan dét aldrig gøre det ansvarsfrit at true. Heldigvis er det ikke hverdagskost, at der herhjemme fremsættes dødstrusler imod vore folkevalgte. Men sagen illustrerer - også - at den politiske debat til tider er blevet meget hård i tonen. Og at vi måske fra tid til anden glemmer, at der bag den udskældte fællesbetegnelse "politikerne" gemmer sig helt almindelige, mere eller mindre sårbare mennesker, der normalt efter bedste evne prøver at løse den opgave, vi selv har valgt dem til.