Hestesport

Maja har redet siden hun var fire

Af N. C. Arrildsenfjerritslev@nordjyske.dk GØTTRUP STRAND: Ihærdig træning og flair for ridesporten og omgang med sin hest gjorde, at Maja Kok Olsen blev klubvinder i spring på pony og opnåede en 2. plads i dressur ved de netop afviklede klubmesterskaber i Han Herred Hestesportsklub. Maja Kok Olsen er15 år og har dyrket ridesport siden hun var fire år. At hun fik startet så tidligt var måske mere af misundelse eller egentlig lyst til ridning. Majas storesøster, Kirstine, gik nemlig til ridning. - Og når hun kom hjem og fortalte hvor sjovt hun havde haft det sammen med kammeraterne, blev jeg rigtig godt misundelig, jeg kan huske, at jeg græd over, at jeg ikke også kunne være med, fortæller Maja Kok Olsen. Og med velvilje fra mor og far kom hun så i gang og fik egen hest. Hun er så bidt at ridesporten og samværet med sin jævnaldrende hest trakhener/araberen Natache Fidora, at hun bortset fra ferier og lignende kommer i ridecenteret på Gøttrup Strandvej, hver eneste dag. Selv om Maja Kok Olsen bor i Klim, har hun har ingen problemer med transport til Gøttrup Strand mine forældre er altid villige til at køre mig herud og hente mig igen, siger hun. - Jeg elsker at være her, ridning er en dejlig sport, der er et godt socialt sammenhold i klubben, og så er Natacha Fidora et dejligt og tillidsfuldt dyr.