Majje, maahd eller mø

DIALEKTER:Det kan godt være, at Danmark kun er på sølle 43.094 kvadratkilometer (tak, Wikipedia!), og at det højst kan tage seks timer at drøne fra Skagen til Gedser. Men hvor er der stadig store forskelle, selv i dialekterne, som vi ellers var blevet enige om var uddøde, takket være en ret ihærdig indsats (hos blandt andre Danmarks Radio) for ukritisk at udbrede den afart af storkøbenhavnsk, der regnes for "rigsdansk". På grund af forskellene giver det - ifølge flere læsere - heller ikke mening at spørge, om noget er "for majje" (som de siger i Aalborg) eller for "for maahd" (som københavnere siger). - Her hos os hedder det hverken "for majje" eller "for maahd", men derimod "for mø", hvordan det så end staves, skriver Kirsten Ovesen fra Brønden ved Dybvad. Hjemme hos hende har de "brawnflaske" (brændevinsflaske) stående med forskellige tegninger på, f.eks. kost, hø-le, brønd, hue, købmand og flere andre ting, hvor det under tegningen er anført, hvad det er, både på rigsdansk og på vendelbomål. Blandt tegningerne er en kartoffel, hvor der står "patæt". - Det kan jeg godt huske fra mit eget hjem, hvor den ene forælder sagde patæt og den anden katøffel. Vel sagtens vendelbomål begge dele, men altså fra hver sin del af Vendsyssel, fortæller Kirsten Ovesen. Hun minder om, at vendelbomål på et tidspunkt var på skemaet eller som valgfag på Vrejlev-Hæstrup Skole/Poulstrup Skole, men "det er jo nok heller ikke mange steder i Vendsyssel, det er på skemaet". Og så slutter Kirsten Ovesen med at bemærke, at vejret "p.t. er noget ski'værk". Majje mest middag Per Nordigarden, der oprindeligt er fra Taars, er lidt i tvivl om, hvorvidt det hedder majje eller møj/møhj på vendelbomål? - Majje ville jeg umiddelbart forbinde med middag, skriver Per Nordigarden, som gør meget i den type rim, som kaldes limericks, senest i bogen "Sikke noget sludder". Et af afsnittene rummer en snes limericker på vendelbomål, og et af dem har Nordigarden såmænd fået med på en T-shirt. Her står: "Næ'r fålk goo'r rontj på straj'jen å pjatter mæ badebal' å sammerhatter så lee'jer a hwar' jænnest' da på straj'en å tjikker på baare...!!!" Sludder og vrøvl Fra sin plads på Fyrrebakken i Hirtshals er Knud Christensen blevet godt knotten over Ordjyskes skriverier om dialekter. Han skriver: "Først: Der er ikke noget, der hedder nordjysk eller nordjysk dialekt. Begrebet Nordjylland er udover at være en geografisk betegnelse sammensat af (mindst) tre markante områder med egne sprogformer, som er meget forskellige, og som hver især endda har væsentlige forskelle fra den ene ende af landsdelen til den anden. Eksempelvis er det vendelbomål, der tal(t)es i Hals, og det, der taltes - og stadig nogenlunde uforfalsket tales af ældre folk i Bindslev-området - meget forskelligt, både når det angår ord og udtale som sprogtone. Himmerlandsk og thybomålet udviser særdeles store sproglige forskelle såvel indbyrdes som i forhold til det mål, som Vorherre om søndagen snakker med englene, og som min gamle ven og staldbroder, sprogforskeren Arne Espegaard, har beskrevet i Vendsysselsk Ordbog i 6 bind og i en tobinds dialektgeografi, ”Nogle nordjyske mål”, hvor han på baggrund af ægtefællens oprindelse og barndomssprog endog har medtaget noget af den nordøstlige del af Himmerland". Knud Christensen tilføjer: "Om de thyboers mål kan det kort siges, at det f.eks. i modsætning til rigsdansk fortrinsvis opererer med ét grammatisk køn og foranstillet kendeord i bestemt form, mens mit eget ”muesmoel”, det vendsysselske, har både han-, hun- og intetkøn. Altså: at tale om en nordjysk dialekt er både sludder og vrøvl i vilkårlig rækkefølge".