Majoren der måtte kæmpe sit livs kamp

Frank Grevil, oversætter, tidligere major og sprogofficer, fylder tirsdag 50 år.

I dag er der stille omkring Frank Grevil. Han blev manden, der personificerede begrebet whistleblower herhjemme, men nu lever han som oversætter. Han blev hædret for at følge sin samvittighed. Men det blev en hæder, der blev betalt med både fængsel og en fyring. Frank Grevil har haft et livsforløb, der ikke ligner ret mange andre civilingeniørers. Med grad af major og en uddannelse som sprogofficer i russisk havde han en glimrende profil til det job i Forsvarets Efterretningstjeneste, der endte med at give ham en plads i den nyere Danmarkshistorie. Med sin viden om kemi blev han i 2001 ansat i tjenestens Operations- og Analyseafdeling med speciale i kemiske våben. Fra sit skrivebord kunne Grevil følge, hvordan Anders Fogh Rasmussens regering brugte argumentet om Iraks masseødelæggelsesvåben, da man gik i krig mod Saddam Hussein. Grevil vidste, at FE i flere rapporter havde taget forbehold for, hvor lidt man egentligt vidste om situationen i Irak. Derfor traf han i begyndelsen af 2004 beslutningen om at lække to af FE's hemmeligtstemplede trusselsvurderinger til Berlingske Tidende. En lille måneds tid gik der, før FE havde identificeret Grevil som manden bag lækagen. Ifølge efterretningstjenesten var der tale om en "ulykkelig sag", der ville skade Danmarks anseelse blandt vores allierede. Men Grevil mente selv, at han var ude i et større ærinde. - Folketinget burde vide, at FE strengt taget ikke har noget at bygge konklusionerne på. Der vides ikke andet med sikkerhed, end at vi rent faktisk ikke ved noget, sagde han dengang. Samtidig mente han også, at der var god grund til at rette kritisk lys mod FE's arbejde, fordi man primært var et gummistempel, der var helt afhængig af andres landes efterretningsrapporter. - Man holdt Forsvarets Efterretningstjeneste oppe på en piedestal. Det var totalt ufortjent, sagde Frank Grevil, da hans sag var for i byretten. Sagen endte med at koste ham fire måneders fængsel i Østre Landsret. Han forsøgte at blive benådet, fordi han er eneforsørger til en teenagedatter, og gik også efter at få sagen vurderet af menneskeretsdomstolen - begge dele blev dog afvist. Sagen gav anledning til en debat om, hvorvidt den danske lovgivning er god nok til at beskytte de såkaldte whistleblowere - folk, der i offentlighedens interesse lækker fortrolige oplysninger. Selv blev Grevil i 2009 belønnet med prisen "Samuel Adams Award for Integrity in Intelligence". /ritzau/