Landbrug

Majsen klarede sig fint igennem varmen

Der var lave forventninger til årets høst, men det har vist sig, at majs klarede sig fint igennem varmen

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Majs er en plante, der elsker varme, så den buldrede bare ?fremad. Vi så ikke de store tegn på, at den manglede vand, ?siger Karsten Poulsen.

SDR. DRÅBY: Da tørken fortsatte ind i juli og august måned, var landmand Karsten Poulsen fra Sønder Dråby ved at blive betænkelig for sine marker med majs.

- Majsen fik ingen vand, og når majsplanter begynder at blomstre, skal de have vand, og det fik de intet af. Det kunne så give udslag i manglende kolber, siger Karsten Poulsen.

Karsten Poulsen driver et mælkelandbrug, og han er meget afhængig af udbyttet, da han skal bruge det som foder til sine 145 køer over vinteren. Det er også muligt at fodre køerne med græs, men græshøsten havde allerede slået fejl, så det var vigtigt at lykkes med majsen.

Fire måneder senere kan Landbo Limfjorden gøre status og konstatere, at det overordnet set har været et fint majsår på Mors.

- Nogle steder er det helt ringe på grund af den dårlige jord. Men derudover er det faktisk fin kvalitet, da vi måler god fordøjelighed i majsen. Landmændene er meget tilfredse, siger Christen Jakobsen, chefkonsulent for planteavl hos Landbo Limfjord.

Tørken har gjort, at der er stor forskel på, hvordan majsene har haft det, ifølge Christen Jacobsen. Marker med sandjord har været udsat, da der ikke er så mange vandreserver, som planterne kan suge af. Lerjord indeholder derimod masser af vand.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst