Makabre dage på biblioteket

Moselig og mumier på Aars Bibliotek i efterårsferien

Biblioteker 1. oktober 2003 06:00

AARS: Efterårsferien tegner til at blive en gyselig affære på Aars Bibliotek. Biblioteket fortsætter nemlig de seneste to års gode samarbejde med keramiler Lise Seier Petersen om en efterårsaktivitet for børn. Tidligere har aktiviteten bla. bestået i at male et "tidsbillede". I år bliver der gået anderledes makabert til værks, når titlen er "Mumier og Moselig". Der er som de første to år tale om et projekt med dybe rødder i dansk kultur. - Børnene kommer til at arbejde med den mystik og undren, der er forbundet med mumier ved hjælp af ganske almindelige hverdagsting som stof, bobleplast, tape og elastikker, fortæller Lise Seier Petersen, som har ansvaret for projektet i samarbejde med biblioteksassistent Alice Lund-Jensen. Mumier er konserverede kroppe af mennesker eller dyr. Ordet blev først brugt til at beskrive kroppene af døde ægyptere, som var rullet ind i bandager. - Men faktisk er ethvert dødt legeme, hvor huden er bevaret, en mumie, påpeger Lise Seier Petersen. Naturen mumificere - eller om man vil konserverer - også i sjældne tilfælde menneskelig. Det kan ske i våde og sumpede områder. Det kendes der flere eksempler på herhjemme. Grauballemanden og Tollundmanden eksempelvis. - Der er også fundet moselig i vores lokale Borremose, fortæller Lise Seier Pedersen. Når efterårets valg er faldet på mumierne og moselig, har det sin forklaring. - Mumier har en magisk tiltrækning på de fleste, konstaterer Lise Seier Petersen. Projektet står på hver eftermiddag i hele efterårsferien.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...