Udland

Malaysia bekræfter: Vi har nye spor i fly-mysterium

Der er muligvis fundet vragdele fra forsvundet passagerfly, lyder det. Malaysisk minister bekræfter ny viden.

Den malaysiske transportminister, Hishammudin Hussein, bekræfter, at der er nye spor i sagen om det forsvundne passagerfly fra Malaysia Airlines, som har været væk i snart to uger. Det siger han til journalister i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur.

Ifølge Australiens premierminister, Tony Abbott, har man opdaget to genstande i den sydlige del af Det Indiske Ocean, og det kan muligvis være vragrester fra flyet MH370.

Ifølge Tony Abbott er de nye informationer "troværdige", men han understreger samtidig, at intet er sikkert endnu.

Malaysia Airlines-flyet forsvandt 8. marts, da det var på vej fra Kuala Lumpur til Kinas hovedstad, Beijing. 239 mennesker var om bord på flyet.

Den internationale eftersøgning i havet og på landjorden efter passagerflyet har spændt over et areal på størrelse med Australien.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.