Malerier der ligner

Når pensionister svinger penslerne på Sydbycentret, er der ingen abstrakte eksperimenter

Voerså 14. september 2002 08:00

FREDERIKSHAVN: Dybt koncentrerede sidder 12 mennesker i Sydbycenterets aktivitetshus og arbejder med pensler og farver. Oliemaling i værktøjskasser og paletter med små farveklatter ligger spredt ud over bordene, midt inde i centerets opholdsrum, så de andre brugere også har noget at kigge på. En enkelt maler akvarel, og den eneste mand, Carsten Pedersen fra Voerså, har for en stund ladet penslerne hvile og sidder og tegner grantræer. Foran hver deltager ligger en seddel, der enkelt og tydeligt forklarer grundprincipperne i, hvordan man blander farver. Hver torsdag formiddag samles den lille flok for at lære at male under vejledning af Tove Kristensen, der er frivillig i centeret. Og for at hygge sig. Tove Kristensen har selv malet siden i 60' erne, og de seneste fire år har hun undervist i farvernes mysterier. For hvert år er der kommet flere kursister til. Alle deltagerne har rundet de 60. Det skal man for at få lov til at være her. Og de fleste er temmelig nye i faget. - Nogle har talentet, andre de knokler, siger Tove Kristensen og medgiver, at selvfølgelig kan man lære noget teknik. Men man skal altså have det i sig. - Ja, det er faktisk enten eller, supplerer en deltager, der kun præsenteres som Ida. Det skal ligne De naturalistiske motiver er i højsædet. Ikke noget med abstrakte eksperimenter her. - Jeg kan ikke se noget i det, siger Ida. Hun er stærkt optaget af at male motiver på et juletræstæppe. Men hun har ellers ord for at være rigtig god til at male skibe. Fulde af fine detaljer, og der er helt styr på master og forskellige former for sejl. - Men det kan da godt være, vi skal prøve. Det er vel bare at lave en rundkreds og så nogen streger. Sådan! Så er den sag sat på plads. Rundt om bordene males der landskaber og huse, bjerge og skyformationer. Alle har et postkort eller et feriefoto liggende foran sig, som de prøver at lave efter. Former og farver bliver kopieret til punkt og prikke. En enkelt bruger forsiden af en kalender og er ambitiøst gået i gang med at eftergøre et billede af Viggo Johansen. - Når man begynder på et maleri, så kan man ikke li" det, siger Tove Reichstein, der er en af deltagerne. - Man tror aldrig, det bliver til noget. Men når så det er færdigt, så er det ligesom at være nedkommet med et barn. Hun har malet på porcelæn i mange år. Men da venner og bekendte begyndte at bede så mindeligt om at få noget andet til jul og fødselsdage, besluttede hun at prøve med oliemaleri. Og blev bidt af det. - Man glemmer tid og sted. Selv om koncentrationen er stor blandt deltagerne på holdet, spiller det sociale en stor rolle. - Det er vigtigt at skabe sig et netværk, siger Lena Munk, mens hun pynter lidt på sin Viggo Johansen-himmel. Hele september måned udstiller kursets deltagere på Sydbycenteret. Skibe og træer, bjerge og huse, men ingen klatmalerier, pryder væggene i caféen og i en af centrets lange gange.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...