Malerier for en god sag

Køb kunst og støt fattige børns skolegang

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

HJØRRING:Det er forbløffende, hvad Terre des Hommes kan gøre for ganske få kroner for et barn i et fattigt u-land.

Næsten lige så forbløffende som det maleri, en række af Hjørrings byrødder har skabt på Bente Schjønnings foranledning.

Og det skal retfærdigvis skrives, at Jørgen Bing, Daniel Rugholm, Morten A. Petersen og Bente Schjønning ikke har holdt sig til partifarverne. Der er meget mere kulør på deres maleri.

Maleriet bliver nu udstillet i Spar Nords lokaler i Østergade sammen med en række andre malerier. Her kan kunder - og andre interesserede - byde på værkerne. Pengene går ubeskåret til Terre des Hommes’ humanitære arbejde.

Det er Ivan Dalsgaard fra Hjørring, der står bag udstillingen, som faktisk skulle have været meget større.

- De kom fra bestyrelsen og hentede en række malerier til en udstilling i Jelling. Det er jeg lidt irriteret over, for det var nogle, jeg havde samlet sammen og ville have brugt på mine projekter under Terre des Hommes, sukker han.

Han kan dog glæde sig over, at der er nogle flotte malerier samlet i Spar Nord, så mon ikke han kan supplere sine egne rundhåndede bidrag til Terre des Hommes med vendelboernes hjælp.

Udstillingen kan ses hele januar og februar. I samme tidsrum kan der bydes på værkerne. toto

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.